Ny måde at fotografere familien


Har du længtes efter en måde at fange familien på, der ikke var pænt tøj og smil på kommando? Det her er anderledes.  


Dokumentarisk fotografi dykker ned i virkeligheden. Det er hjemme hos dig selv, du kan begynde nattøjet på, og du skal ikke rydde op.  Hverdagen er i centrum - præcis som den er. For din hverdag er faktisk helt vildt skøn, og værd at fejre og holde fast.


Fotojournalister har altid taget billeder af familier derhjemme: Deres egen. Det er noget helt nyt at fotografen nu kommer hjem til jer og skaber et værk: Med jer, for jer, til jer.


'Hvor ville jeg ønske, jeg kunne holde dét her øjeblik fast for altid' Har du tænkt sådan?


Det er præcis, hvad en FamilieFortælling kan: Fange dét, der er jer. Jeres dage sammen. I jeres egne rammer, haven, huset, byen, med børnene. Og med dig, som plejer at tage billederne!


Det ikke er nødvendigt at ændre på noget 'for fotografen'. Børn må have mad i hele hovedet, sorte tæer og strømper, der ikke passer sammen. Voksne må blive sure, drikke kaffe og tage en lur. Der er plads til det hele. Fordi det er jeres.


Det er dér, jeres liv sker - og dét er skønheden. Jeg er ikke interesseret i, hvordan I ser ud, men hvem I er: Jeg fotograferer jeres forhold til hinanden og jeres liv sammen. 


Alt dét, I tænker er 'kedeligt', fordi I gør det tusind gange hver dag, vil I savne om 30 år. Måske endda om et år, for tiden går stærkt, især med børn. 


lad mig fange det for jer - nogle gange skal man se sit liv gennem en andens øjne for at se, hvor utroligt fine dine dage er. 



Aldrig har det været så fredeligt at blive fotograferet


Ingen behøver at stresse over at stryge tøj eller skynde sig ud af døren.


I behøver ikke tænke over, om I nu er pæne nok eller har fået tabt de fem kilo, I havde tænkt, inden I ville have billeder med jer selv på.


Dine dage er smukke, præcis som de er.



Beskidte børn, jatak!


Faktisk bliver billederne bedst, hvis der er marmelademunde, beskidte fingernegle, nattøj over hele linjen.


Endda skrigende børn, rasende børn, tvære størrelser. Og forældre, der gør hvad de gør bedst: Er forældre. 


Pegefingre, nu-passer-du-vældigt-meget-på-øjne og trøstende kram? Ja, tak.



Det er liv. Det er jer. Det er hverdag. Og det skal fejres.


Hverdagen fejres for lidt. Det er der vores liv sker, alle minutterne, timerne dagene.


En FamilieFortælling er en gave, I giver jer selv. 


Billederne, hvor I kan genkende jer selv. Billeder, hvor I kan se al den kærlighed, der findes derhjemme.


Jeg arbejder hårdt, så I ikke behøver


- Det var som om, du bare var ovre til kaffe!


Jeg er uddannet journalist, og hver dag skulle jeg have en historie med til avisen fra fremmede menneskers hjem. I dag, med kameraet, gør jeg det samme - jeg har prøvet det før, med andre ord. Og én af de ting, jeg er virkelig god til, er at få alle til at slappe af - endda have det sjovt. Det skal være hyggeligt for jer at have besøg af jeres familiefotograf. Og så længe, I hælder kaffe på mig, så lover jeg, det er rigtigt rart :)


Men mine børn er ikke så glade for fremmede.


Det gør en kæmpeforskel for børnene, at fotograferingen sker hjemme hos jer selv


Og så holder jeg oprigtigt utroligt meget af børn - og dét kan de mærke. 


Især for sky børn er den her metode virkelig fin.



Men hvad hvis ungerne bliver umulige?


Bare rolig. Det må de gerne. Det må de SÅ gerne. 


Sådan er det jo at være barn; nogle gange er det hele lidt svært. Hos mig er der nul forventninger til børn, der opfører sig 'ordentligt'.


Følelser er følelser, og i de små kan de være virkeligt store.


Faktisk tager jeg det som et kæmpe kompliment, hvis de falder fra hinanden - det gør man kun, hvis man føler sig tryg i selskab af dem, der er omkring én.


Jeg fotograferer det hele, for det hele er en del af livet - og det giver jer en chance for at se, hvor godt I faktisk gør det som forældre.



Men hvad med mad, vi skal jo spise!


Det skal I nemlig. Og jeg fotograferer det. Det handler ikke om maden, eller om hvad I spiser - men om at I er sammen


Jeg fotograferer jeres forhold til hinanden, måske endda at bordet liger en slagmark efter, for det siger altsammen noget om, hvem I er, og den her tid i jeres liv lige nu.


Som er dyrebar, ikke fordi hvordan, den ser ud. Men fordi den er jeres.


Using Format