Faktisk er det er rent hjerteblod: Jeg er ikke interesseret i det pæne, jeg er interesseret i mennesket. I DIG med andre ord! Der lever og ånder og falder og kommer på benene igen. Det levede liv. 

Det er ikke altid pænt. Men det er værd at holde fast i, for hvorfor skal det hele være så pænt? Hvem bestemte det? Faktisk er det mere end værd at holde fast i: Det er værd at fejre. Synes du ikke?

Jeg tror på, at vi lever i et samfund, hvor der er alt for meget fokus på de gale ting. Vi lærer, at vores værdi som menneske bliver vejet i forhold til, om vi er rige nok, pæne nok, kloge nok, har de rigtige job, det rigtige hus, de rigtige venner, den rigtige bil. 

Det er overalt: sociale medier, blade, fjernsynet, reklamer: Et glinsende glasbillede, en spejlblank overflade, et umuligt ideal, designet til at man aldrig når det.

Men. 

Intet menneskes værd ligger i ydre ting. 

Intet menneskes værd kan måles på deres overflade.

Vi kan gøre noget andet

Måske kan vi ikke ændre verden, men vi kan måske godt trække lidt i den anden retning. 

Tænk over det: Virker din krop sådan nogenlunde? Kommer der rent vand ud af din hane, når du bare skruer på den fikse dims ved siden af den? Er det ikke vildt? Kan det være sådan, at det vi ses mindst, måske ikke er ligegyldigt, fordi det bare er der - hele tiden. Måske er det endda ret stort? 

Med andre ord: Hvad nu hvis vi slet ikke behøvede at tage en renskuret maske på, tabe 10 kilo, tørre støvet af panelerne og ENDELIG nå gennem alt vasketøjet før alt var ok? Hvad nu, hvis det hele - præcis som det er - allerede var fuldstændigt fantastisk?

*

Jeg har selv taget skridtet fuldt ud i mit eget liv, og givet slip på alle statussymboler - selv på at have et hjem med fire vægge - nu i fem år. Men nu behøver alle jo ikke gå til ekstremer, som jeg, mindre kan også gøre det. Har du nogensinde overvejet det? At træde væk fra det hele en stund og få nyt perspektiv på, hvad du egentlig vil med det hele? Måske kan en session med dit liv set gennem en andens øjne give dig en ny vinkel på dit eget kongerige. 

Vælger man den her måde at fotografere familien på, tager man med andre ord stilling til nogle ret fundamentalet ing; livs-ting: Hvad er vigtigt? Hvad vil jeg gerne vise mine børn er vigtigt? 

Overflade? Eller indhold? 

*

Det, jeg siger, er: Alle minutterne i mellem de store begivenheder bliver ofte glemt, og det er der, vi faktisk lever vores dage.

Og der ligger så stor skønhed lige midt i hverdagen. For det er ægte. Rå. Hårdt. Sjovt. Grimt. Beskidt. Kærligt. Er det ikke vildt? Alt det - og så findes det lige hjemme hos dig.

Lad os fejre det. Lad os fejre jer.